Teddy Schaadt, Snekkerupvej 10, Vigersted, 4100 Ringsted. Telefon: 61 72 10 49 emai: teddyatelierts.dk

Jeg er autodidakt billedkunstner, årgang 1949.
Jeg har egentlig altid tegnet og malet, men startede for alvor maleriet op omkring 1996.
Siden er det blevet en større, og større del af min hverdag.

Jeg henter min inspiration i naturen omkring mig,
hvor jeg bor, samt på rejser i ind - og udland.
Mine billeder er naturalistiske, dog til tider med et strejf af det abstrakte.
Det er ikke det fotografisk korrekte, jeg er ude efter, men mere stemninger jeg ønsker at fange.
Jeg maler med oliefarver på lærred, hvor jeg ud over penslen, også til tider benytter spartlen i processen. Det giver en spændende kombination, der forener det forfinede med den grovere struktur.

Mit atelier ligger på Snekkerupvej 10 i Vigersted, ved Ringsted.
Her er der, udover diverse udstillinger rundt om i landet, også  mulighed for at se mine billeder.